
Surf mellem smykker med barokke perler, ferskvandsperler, saltvandsperler og tahitiperler. Hos Perlen finder du alt lige fra perleøreringe, perlearmbånd til perlehalskæder.
Perler er kommet for at blive. Også når det gælder armbånd.
Perlearmbånd kommer i mange typer. Uanset om det skal være det klassiske perlearmbånd, hvor det kun er perler du ser, eller om det skal være perler kombineret med små, farverige sten - få perler på en smuk kæde, perlecharms til dit armbånd - perler i forskellige former og størrelser. Der findes perlearmbånd til enhver smag - mulighederne er nærmest uendelige.
Ønsker du et lille feminint armbånd, så kan jeg varmt anbefale de små tynde perle armbånd fra Stine A, hvor der er blandet små ægte ædelsten ind mellem perlerne, som giver dem et ekstra pift - eller også et kig på Enamel Copenhagen.
De fleste perlearmbånd på vores side er lavet med ferskvandsperler og små fine detaljer.
Der findes ikke mange smykker, der er ligeså elegante som perleøreringe.
Her får du et bid af naturen helt tæt på dig og med lidt god vilje kan du næsten høre havets brusen nær på dit øre, når du bærer dem.
Perleøreringe kendes som oftest ved den smukke og meget elegante glansfulde hvide farve, som de fleste perler har. Om det er er ferskvandsperler, kulturperler eller en hel anden type perle. Se blandt andet sølv øreringe med perler, som også kommer i mange farver og som nærmest passer til alle dine andre smykker uanset designet på smykket.
De kan variere en del i faconen, hvor de både kan være helt kuglerunde, aflange, dråbeformede eller med bælter på maven.
Her er det selvfølgelig en smagssag, hvilken type perle man er til og ja, det kan være rigtigt svært at vælge.
Hænge øreringe med perler - denne variant af smykker er bestemt ikke blevet mindre populær med årene.
Se blandt andet disse meget smukke øreringe fra Pernille Corydon, hvor hun har valgt at blande ægte perler med ægte sten, så farverne matcher til hinanden. Det er hun bestemt ikke den eneste der kan også Susanne Friis Bjørner består farvesammensætninger til fulde og hun leverer virkelig nogle fantastiske smykker til de bedste priser.
Der er selvfølgelig også den mulighed at vælge de helt klassiske runde øreringe med perler, som du kan bruge lige i det hul i øret, som du ønsker. Her er der igen mange farver at vælge imellem, dog er den mest brugte helt klart den hvide farve, som nogen mener ikke er en farve ;)
Vil du gerne have dine perler i den højeste kvalitet, så tag et nærmere kig på vores hjemmeside eller kom forbi i butikken, hvor vi har et stort udvalg af både ferskvandsperler og kulturperler i mange forskellige farver og sjove faconer.
Ligesom perleøreringe, er perlehalskæder igen blevet utrolig populært.
Førhen forbandt vi perlehalskæder med noget vores mormor eller farmor altid gik med - men det hører altså fortiden til. Selv de hotteste modebrands har perlekæder med i top 5 over deres bestsellere.
Her vil jeg blandt andet nævne Stine A og Enamel Copenhagen. Sidstnævnte har virkelig været dygtig til at give de ellers klassiske og tidløse perle halskæder, et utrolig moderne touch. Sammensat med flere andre ædel- eller halvædelsten på fine sølv- eller guldkæder, bugner det nu frem med smukke perlekæder.
Det er heller ikke længere kun de runde, klassiske perler - men særdeles de barokke og farvede perler som er blevet yderst populære. Jeg synes det er smukt med både den helt enkelte perlekæde, men også med de mere finurlige som jeg kan kombinere med mine andre favoritkæder, for at give perlekæderne et mere ungt udtryk.
Nordahl, Rabinovich & Guld og Sølv Design laver også mange smukke perlevedhæng til at sætte i halskæder. Både med og uden en lille diamant i toppen, barokke perlevedhæng og perler integreret i guld eller sølv. Hos By Birdie finder du de mere rå smykker, men med en perle isat har de lige nøjagtig den perfekte kombination af det feminine og rå.
Mulighederne er som du kan høre, uendelige.
Se også de mange flotte smykker med perler på vores side og lad dig inspirere til dit kommende perlesmykke.
Hos Perlen har vi lavet en ny kollektion, som vi kalder for ' Little Pearlie '
En kombination af de klassiske tidløse perlehalskæder og de moderne trendy kæder som stor hitter rundt omkring lige nu - og det gælder alle aldre!
Et mix af store og små perler - runde, dråbeformede og barokke - sammensat med små fine sten og perler i skønne farver.
Little Pearlie er en unika kollektion og alle kæder laves og produceres i vores butik på Åløkke Allé i Odense. Der findes kun én af hver style, og så er det til priser hvor alle kan være med.
Så selvom halskæden ovenover er vanvittig smuk, så behøver din perle halskæde jo ikke kun bestå af Perler. Det kunne sagtens være i en fin kombination med.
Det er længe siden at perler har været lige så moderne som de er den dag i dag og her må jeg medgive at ægte perler virkelig kan noget.
Ikke mindst så er de supersmukke og kommer i en del forskellige farver, hvor de fleste er naturlige farver, men perler kan også indfarves, så du nærmest kan få fingrene i lige den farve du skulle ønske dig.
De bedst sælgende øreringe med perler er stadig dem med de klassiske hvide perler, hvor stikken er i sølv, forgyldt sølv eller guld. Her er der igen rigtig mange størrelser at vælge imellem, lige fra de helt bittesmå på omkring 2mm til de temmelig store på 8- 9mm.
Lange øreringe med perler hvor perlen hænger smukt under øreringen eller er monteret på en kæde er også blevet meget in. Her er det igen som oftest de hvide perler, som bliver brugt, men du kan også få dem i andre farver.
Halskæder med perler i forskellige størrelser, kombineret med små fine smykke sten - gerne i pastel farver. Små tynde armbånd - f.eks. i guld med enkelte perler på. Ringe med en stor perle - gerne med et væld af smukke diamanter omrking.
Perler bliver til ved, at der sætter sig et lille sandkorn fast inde i en musling.
Dette er ikke rart for muslingens sarte indre og derfor begynder den at lægge perlemor om fremmedlegemet, hvilket i sidste ende bliver til en smuk lille perle.
I dag har man store perlefarme, hvor muslingerne hænger på snore ned i vandet, for lettere at kunne styre udviklingen af perlerne.
Alle muslinger bliver podet med et lille fremmedlegeme i den ønskede form. Derfor kan du i dag finde perlekæder med hjerteformede eller trekantede perler, disse er ikke naturligt formede, men hjulpet godt på vej af menneskelig hånd.
Des længere tid en musling befinder sig i vandet, jo tykkere bliver perlemoren og jo mere glans får perlen.
Ferskvandsperler: Dannes i en muslingeskal i søer og floder. Produceres for det meste i lidt større ”grupper” af perler. Der kan være op til ca 50 stk. i hver musling. Det tager ca. 4-6 år.
Saltvandsperler: Dannes i en østersskal i havet. Det tager mellem 6 og 18 måneder og typisk kommer der her kun få stk. ad gangen. Saltvandsperler er mere kostbare end ferskvandsperler
Folk tror ofte at ferskvandsperler ikke er ægte, men de er ligeså virkelige som saltvandsperler.
De fleste har den tro, da ferskvandsperler som regel er meget billigere, men det er blandt andet på grund af mængden der dannes ad gangen.
Kulturperler: En kulturperle dannes ved menneskets hjælp, og er samspil mellem menneske, musling og natur. Disse begyndte man at lave, da perler skabt på naturligvis, er sjældne og dyre.
Når en kulturperle dannes, kan man også bestemme hvilken form perlen skal have på forhånd. Derfor findes der både runde, ovale, dråbeformede og hjerteformede perler. Man kommer en lille rund kugle ind i muslingen, og sætter den i vandet igen, hvor muslingen så producerer en masse perlemor, som den lag på lag fører på den isatte kugle. Derfor vil du også opleve at der findes ferskvandskulturperler og saltvandskulturperler. Disse er dannet med menneskets hjælp i hhv. ferskvand og saltvand.
Naturperler: Naturperler er perler der dannet fuldstændigt naturligt OG ingen kerne har. Altså intet sandkorn eller andet irritationsmoment, som har startet processen. Naturperler er 100% perlemor.
Keshiperler: Dannes når muslingen ”Spytter” den menneskeindsatte kerne/irritationsmiddel ud, men hvor perlemorprocessen allerede er gået i gang. Det er næsten umuligt at finde en rund keshiperle – men det gør dem ikke mindre smukke. Keshiperler er naturperler.
Tahitiperler: Dyrkes i saltvandet omkring Tahiti. Perlen stammer fra den sortlæbede musling, Pincctada Margaritifera, hvis perlermor giver en helt utrolig glans. Tahiti perlerne kommer i farver fra helt lys sølvgrå, til blå, grønlige og sorte. Tahiti perlen kommer i flere former - Baroque, dråbeforede og de runde og mest værdifulde. Tahitiperler er naturperler.
Perler fås i flere former. Både runde, næsten runde, barokke og dråbeformede.
Det er klar de helt runde, fine perler som er højst i værdi. Perlerne i denne kategori er de helt klassiske, perfekte, runde perler, som vi kender dem fra de tidsløse perlehalskæder fra ældre tid. De er især sjældne i forhold til andre perler på markedet, hvilket ofte medfører en meget høj pris.
I dag bruges barokke perler i mange smykker, da det giver et anderledes og moderne udtryk. Disse fåes i overkommelige prisklasser.
Perlers form kan variere meget, fordi det er et naturskabt og levende produkt. Under dannelsen bliver det udsat for ude-og indefra kommende faktorer, som påvirker perlens udvikling. Det kan f.eks. være det lille fremmedlegeme der trænger ind i muslingen, der har en skæv form, hvorfor perlen bliver derefter.
Perler findes i næsten alle regnbuens farver – alt afhængig af muslingetypen.
Hvis vi ser på ferskvandsperler, er de mest efterspurgte farver hvid og alle nuancer af lyserød.
Dog ser vi i dag også mange perler i lidt mere skrappe farver, og her vil der typisk være tale om kunstigt farvede ferskvandsperler.
Ved tahiti perler er det alle de mere specielle farver – særligt i grønlige og rødlige farvenuancer.
Både hvide, sølv-hvide og meget guld-agtige South Sea perler er meget eftertragtet.
Det er et rigtig godt spørgsmål, da perler kan have en værdi lige fra nærmest 0 kroner til rigtig, rigtig mange penge.
Er du så uheldig, at du har fået fingrene i en uægte perlekæde, så har kæden ikke den store værdi.
Ligger du til gengæld inde med de smukkeste skinnende perler med masser af glans, runde i formen, en pæn stor diameter og uden fejl på selve perlen. Så kan denne type perlekæde koste lige fra 7.000,- og op.
Imellem disse to typer af perlekranse, er der selvfølgelig mange andre perler. Som oftest har man ferskvandsperler, da man her kan få nogle meget smukke perlekæder, dog har de ikke helt den samme glans som saltvandsperler. Ferskvandsperler kommer også i mange forskellige farver, nogle flottere end andre.
For at fastslå en perles værdi, kigges der både på kvalitet, størrelse, form, farve og type af perle.
Altså hvor glat og ensartet overfladen er på perlen – jo pænere, jo mere værdifuld. Ligesom at perlen også får højere værdi, jo større perlen er. Det er den helt perfekte runde form, eller den helt perfekte dråbeform, som er de mest populære of eftertragtede perler, hvorfor de også er mere værdifulde. Farven på perlen spiller også en rolle, da nogle farver er sjældnere set end andre. Sidst men absolut ikke mindst, afgøres prisen af typen af perlen – South Sea, Tahiti, Ferskvandsperler osv.
Så får du en lille perle guide her:
Mange kender til det, at man har en hel bunke perler liggende derhjemme og aner ikke, om de er noget værd.
I butikken får vi ofte en hel pose med blandende perler ind, som skal vurderes. Når vi hælder dem ud af posen, har mange af perlerne ofte en lettere gullig farve, hvilket indikerer at de ikke er ægte, specielt hvis man ligesom kan se små samlinger i enden af perlen.
Der er flere måder at tjekke perler og deres ægtehed på.
Er perlerne ægte vil du kunne mærke det, hvis du bider forsigtigt i dem / gnider dem mod dine tænder. Ægte perler er lavet af mange lag perlemor, og føles ru på tænderne. Hvorimod falske perler vil føles helt glatte.
Derudover er det også de færreste ægte perler som er helt perfekt runde ud. Dog kan nogle af de helt dyre perler snyde, og syne meget runde. Men der vil også altid være en lille ulighed.
Ægte perler vil også ændre sig temperaturmæssigt fra de ligger til de kommer på halsen. Her vil de starte med at være let kølige, til at få varme. Kunstige perler vil typisk bare have rumtemperaturen.
Ægte perler vil føles tungere end falske.
Ligesom alle andre smykker er det vigtigt at du plejer dem ordentligt.
Følg disse råd for at forlænge levetiden:
Absolut bedste råd til perler er; BRUG DEM BRUG DEM BRUG DEM!
Hvis du følger disse råd vil dine perler beholde den smukke glans og holde i lang tid.