Øreringe

Her finder du et meget stort udvalg af øreringe og ørestikker i et utal af forskellige materialer, størrelser og designs.
Øreringe i sølv eller guld til kvinder

 Øreringe til kvinder

Hos Perlen finder du et meget stort udvalg af øreringe og ørestikker i et utal af forskellige materialer og designs.

Lidt pynt i ørerne tiltrækker altid øjet og skaber opmærksomhed, så det er aldrig svært at give sit outfit et ekstra lille pift
med et par smukke øreringe i sølv eller guld.
Disse smykker har været brugt siden oldtiden, for også dengang smykkede menneskene sig og viste deres sociale status
gennem eksempelvis smukke øreringe, eller andre smykker og beklædning.
Det gælder stadig den dag i dag, måske ikke så meget for at vise sin rang og status i samfundet, men mere hvilken type person, man er.
Men ja, selvfølgelig er det stadig et statussymbol at bære nogle kæmpe store diamant øreringe, som glimter af rigdom og social klasse.

Her på Perlens webshop er der mange forskellige typer og mærker at vælge imellem, lige fra design,
materialer eller størrelsen på øreringene.

Brands jeg gerne vil nævne:

Rabinovich øreringe og ørestikker

Med deres meget smukke, organiske designs, fremstillet i ægte sølv eller guld, hvor de næsten altid har valgt at bruge ægte smykkesten.
 Øreringene fra Rabinovich henvender sig til den modne kvinde, der ønsker at skille sig lidt ud fra mængden og være sig selv.


Nordahl Jewellery

Nordahl Jewellery sølv ørestikker eller forgyldte øreringe til helt fantastiske priser og meget enkle design falder næsten altid i god jord.
De er en oplagt gaveide.
Nordahl Jewellery har et stort udvalg af hjerter, fjer, firkløvere og stjerner.
Jeg vil mene, at disse øreringe er til det unge publikum, som teenagere, studenter og konfirmander,
som elsker at have lidt forskelligt at skifte imellem, så det passer til dagens tøjvalg og måske også dagens stil.
I den alder skifter looket fra dag til dag - sådan husker jeg det i hvert fald selv fra dengang jeg var teenager :0)

Lund Copenhagen marguerit øreringe

Man må nok sige, at margueritte-smykker er kommet for at blive.
Deres tidløse design hjulpet på vej med de gode historier om dronning Ingrid, der fik foræret en marguerit broche
med 238 brillanter og 444 rosensten til sit bryllup og vores egen Dronning Margrethe,
der har båret margueritten som et af hendes yndlingssmykker. 
Margueritterne bliver nu fremstillet i mange forskellige størrelser og ikke mindst farver, så der er en marguerit,
der passer lige netop til dig, uanset køn, nahhhh, nok ikke lige køn, men i hvert fald uanset alder, højde og drøjde.

Tassel øreringe fra By Bram

De meget farverige smykker fra By Bram sætter let kulør på hverdagen, og med dem i ørene
indleder du nemt en lille samtale om øreringe, farver, vind og vejr.

Det er en fordel, især hvis du har det lige som mig, og har det lidt svært ved at smalltalke til parties
.
Så er outrerede øreringe et let samtaleemne, som ligger lige til højrebenet, og hvorfor så ikke gribe det?
By Bram findes i mange forskellige superflotte farver og forskellige længder.
Selv har jeg de blå By Bram øreringe, som er min yndlingsfarve. Det ses i min spartanske garderobe,
der indeholder en hel del blåt og så har jeg de orange, bare fordi jeg syne,s at de har en dejlig farve.


Og så er der selvfølgelig alle de mange standard øreringe, som ikke rigtig kommer fra noget bestemt eller kendt mærke.
Min liste bliver alt, alt for lang, hvis alle skal med. 

Her er sølv og guld lige fra de meget enkle og klassiske med små perler eller diamanter til de sjovere med masser af flotte farver.
Øreringe, som hænger ned fra øret og bevæger sig i din rytme, når du går. Ørestikker fyldt med zirkoniaer eller diamanter,
som glimter i solens stråler eller månens skær.
Rå øresmykker i sort oxideret sølv med en mat eller filet overflade og selvfølgelig små enkle til børn.

Hos Perlenodense.dk er du sikker på at finde lige præcis dem, som passer til dig.
Vi har et endog meget stort udvalg af øreringe og ørestikker, der følger tidens trends og seneste mode.
Vi bestræber os på at sende din ordre ud dagen efter du har lagt din bestilling og sender med GLS ved køb over 400,-.
Så kan du ”smykke dig smuk” med dine nye smykker.

Huller i ørerne

Har du ikke huller i ørerne, så kig ind i butikken. Perlen-teamet skyder nemt og hurtigt nogle flotte huller i dine ører
med titanium fra Blomdahl.Vi anbefaler, at du bærer disse i 4-6 uger mens øret heler op.
Herefter kan du frit vælge andre efter din smag. Vær altid varsom med at bruge uægte smykker i ørerne.
Læs Mere