Konfirmation smykker

Et smykke - et varigt minde om en helt  unik dag, der for altid vil have en særlig plads i erindringerne.
Her har vi samlet de mest populære smykkegaver til denne helt særlige begivenhed.

Smykker til konfirmation

Foråret er konfirmationernes tid. Konfirmationssæsonen er over os, invitationen hænger på opslagstavlen, festdagen er plottet ind i kalenderen, men hvad skal vi give? Penge i en lille kuvert falder altid i god jord, men en personlig gave, et smykke, en ring, et par øreringe, et armbånd eller halskæde er gaver, der for altid vil stå og minde konfirmanden om en helt særlig dag.
Mangler du inspiration? Så finder du det her i Perlen Webshop. Det er ikke helt nemt at finde den perfekte gave, så gå shopping med musen og se alle de skønne smykker til unge kvinder, men også til de unge mænd, der har valgt at blive konfirmeret.
Måske tænker du, at i dag har de unge bare har ALT i denne verden! Helt forkert er det jo ikke. De har stort set alt, hvad hjertet kan begære og meget mere, end jeg selv havde, da jeg dengang for mange år siden stod i kirken i min fine hvide kjole, og præsten lagde sin hånd på mit hoved, og velsignede mig.
Et smykke er så personlig en gave med direkte budskab fra afsender til modtager: Du betyder noget særligt for mig - for os. Derfor har vi her hos Perlen samlet alle de smykker, som vi ved, at de unge elsker, og på den måde gjort det nemt for dig at finde det helt rigtige, så du ikke skal stå med tomme hænder, når du kommer til konfirmationsfesten. Jeg har valgt ud fra flere prisklasser, så der er noget der passer til dit gavebudget.

Klassiske smykker

Nogle af vore bestsellere når det drejer sig om gaver til konfirmationen er hjerter i guld eller sølv, gerne pyntet med smukke sten, små fine kors, blandt andet det klassiske Dagmarkors, men også bogstaver pyntet op med zirkonia eller smarte øreringe - det er alt sammen populære gaveideer.

 

Gaveidé nummer 1

Pernille Corydon er helt klart de bedst sælgende smykker lige for tiden, specielt Daylight- serien er utrolig eftertragtet og meget populær blandt unge piger. Hos Pernille Corydon finder du et meget stort udvalg af smykker i sølv eller forgyldt sølv til nogle rigtig fine priser, som jeg tænker vil passe godt ind i et budget til en konfirmation.

Gaveidé nummer 2

Sif Jakobs er et smykkebrand, der har høstet flere priser for det flotte design, og ikke uden grund. Designeren er Sif Jakobs, født i Island, uddannet i Sverige, bosat i København og Italien, og smykkerne kendes på det meget stilrene nordiske design med blanke linjer og overflader, pyntet op med et væld af zirkonia. Her vil jeg klart anbefale creoler med regnbuefarvede zirkonia fra Ellera serien - de er meget eftertragtede blandt de unge piger.

Gaveidé nummer 3

Pilgrim smykker kunne også være en rigtig god idé til et konfirmandsmykke, især hvis gavebudgettet ligger i den lave ende af skalaen. Det kan der være flere grunde til. Men et Pilgrim-smykke er en sød lille gave til naboens datter eller et familiemedlem, som er lidt længere ude i familierelationen. Pilgrim har utrolig mange smarte smykker indenfor alle kategorier.

Smykker til konfirmation - nonfirmation

Konfirmationen - dagen, hvor de unge siger ja til det ja, som blev givet under dåben, som nu bekræfter deres kristne tro og samtidig træder ind i de voksnes rækker. Sådan lyder det i hvert fald i skåltalerne. Konfirmationen er ikke et magisk snuptag, der gør et ungt menneske voksen og fornuftig, men det er en betydningsfuld dag, som de unge har bevæget sig hen imod - som de har forberedt sig på.  Slut er det nu med at gå til præst, der bliver nok længere mellem at sidde i kirken til søndagsgudstjenesterne, og planerne for ”Blå Mandag” ligger helt fast. For de fleste er festen med familien, med gaver, god mad, taler og festsange et højdepunkt i livet, de sent glemmer.

I de gode gamle dage, som de ældre generationer ofte priser højt, var konfirmationen vitterlig den dag, hvor barndommen var forbi og den 14-årige blev sendt ud for at tjene til livets ophold. Det har givet været en svær overgang for mange, og i dag er det heldigvis anderledes. Ingen smider deres teenagersøn eller -datter ud hjemmefra og siger, nu skal du klare dig selv - der går endda nogle år, inden børnene for alvor flyver fra reden. Ikke desto mindre er konfirmationen en skelsættende festdag, hvor et smykke på gavebordet har en stor betydning.

Nonfirmation - voksenfest eller borgerlig konfirmation

Hvis det kniber med den kristne tro. Hvis Gud ikke lige er den faste klippe, hvorfra et ungt menneske henter styrke og finder svaret på livets store spørgsmål, falder valget ofte på en nonfirmation. Nogen siger voksenfest eller borgerlig konfirmation. I forbindelse med denne ikke-religiøse mærkedag kan de unge også vælge at fordybe sig i filosofi, etik og moral, ja ligefrem gå til undervisning, for at blive klogere på livets store spørgsmål – lidt på linje med at gå til præst, dog uden kirkens ritualer.

Naturligvis skal den unge, der mangler troen i sit hjerte og derfor takker nej til konfirmationen, ikke snydes for en festlig dag, næsten på linje med konfirmationen. Festen og gaverne vil de da helt sikkert ikke give afkald på, så forældrene inviterer familien til fest – ofte på dagen, hvor klassekammeraterne bliver konfirmeret. På sådan en mærkedag er en personlig gave helt på sin plads. Et kors i en kæde er naturligvis no-go, men et lille vedhæng med livets træ, et hjerte, bogstav med zirkonia, et lækkert armbånd og til de unge fyre i blødt skind, eller smarte ørestikker? Der er virkelig mange lækre ”unge-smykker” til begge køn at vælge imellem.

Vidste du for øvrigt, at det er over 100 år siden de første nonfirmander – de borgerlige konfirmander – for første gang havde arrangeret en lille ceremoni? Det er altså ikke noget, de unge eller deres forældre finder på nu.

For evigt - måske for evigt 

Og så lige en ting mere, der er værd at huske på. Der bliver passet rigtig godt på det smykke, man fik til sin konfirmation eller nonfirmation. Det oplever vi ofte i guldsmedeværkstedet. Knækker kæden efter mange års brug, eller er ringskinnen blevet papirstynd, fordi den har siddet i årevis på fingeren, bliver disse konfirmationsgaver ikke bare lagt til side. Nej, de bliver bragt ind til reparation hos vores dygtige guldsmed her i Odense.  

Læs Mere
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow Pastel halskæde, sølv
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow Pastel halskæde
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow delicate armbånd, sølv
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow delicate armbånd, forgyldt
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow Aqua armbånd, forgyldt
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow Aqua armbånd
-10%
0
Pernille Corydon - Afterglow Pastel armbånd
0
Aagaard, livets træ halskæde, guld.
loader