Unikke Smykker
Smukke smykker fremstillet på eget guldsmed værksted.
Her finder du et stort udvalg af unika smykker i sølv og 14 kt guld med eller uden sten. Alle sammen fremstillet af vores allerbedste guldsmede her i butikken i Odense.
Smykker skabt i hånden
De bedste gaver er unikke gaver.
Gaver ingen andre har. Personlige gaver. Gaver som giveren virkelig har brugt tid på. På vores værksted laver vi mange, unikke smykker - til skarpe priser.
Forkæl din udkårne med et smukt, håndlavet smykke - måske isat diamanter?
Søger du et helt
unikt smykke, som du selv vil sætte dit præg og design på, er du kommet til det helt rigtige sted. Her har vi mulighed for at hjælpe dig frem til målet, så du til sidst står med en ring på fingeren, som du altid har drømt om.
Håndlavede smykker
Blandt mange materialer kan der nævnes, at vi arbejder med sølv, guld og hvidguld.
Det er nu nok ikke materialet, der er det vigtigste, men hvordan man lige præcis formår at sætte det sidste aftryk på smykket, som gør, at det bliver helt specielt og derved også et unikasmykke.
Her leger vi også gerne med flere forskellige typer af smykkesten, blandt andet bruger vi ofte: diamanter, champagnefarvede diamanter, safir, månesten og turmaliner.
Har du et specielt ønske til en sten, så er det naturligvis også noget, vi kan være behjælpelige med. Eller har du en sten liggende hjemme i smykkeskrinet, som du gerne vil bruge, kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Her kan du enten vælge at kigge forbi i butikken eller du kan maile et billede af stenen med mål til, så kigger vi på den og finder den bedste løsning til dig. Her kan du se hvad vi ellers har fremstillet af smykker på
guldsmed værkstedet, måske du kan hente inspiration her.
Feminine og unikke ringe
De flotte, brede ringe er lavet i rødguld med champagnefarvede diamanter og i hvidguld med pink safirer.
De kan laves med alle farver sten - lige som du måtte ønske.
Vores flotte, snoede guldringe kan laves i mange bredder, og med det antal diamanter du ønsker.
Vi har lille udpluk af dem på siden, men har du noget andet i tankerne, er du velkommen til at kontakte os
Det kunne være vores smukke hjerteringe, som fåes i flere størrelser.
I de bredere modeller af dem, kan der også isættes diamanter, hvis det ønskes. Og hvad symboliserer kærligheden bedre end hjerter?
Vores bobleringe fåes også i flere bredder samt med og uden diamanter. Der er blandt andet en hvor der er i sat 3 diamanter i hvidguldfatning.
Du kan også få den lavet med større, flere eller ingen diamanter.
Guldsmedværksted i Odense
Alle smykkerne er håndlavet efter gode gamle traditioner og på eget værksted, derfor vil der også være mulighed for at ændre på designet, så du bliver helt tilfreds med dit smykke.
Der vil også være mulighed for at få fremstillet et smykke af dit gamle guld og spare rigtig mange penge, da du så kun betaler for arbejdslønnen.
Alle vores smykker kan også laves af dit gamle guld og dine egne sten.
I samme omgang renser og rengører vores guldsmede selvfølgelig også smykket, du indleverer. Og hvem bliver ikke glad, når smykket skinner, som er det nyt, når du afhenter det.
Ofte kan du ikke selv se, at smykket er falmet lidt i farven, men det gør det altid i takt med, at der bliver gået med det.
Til en rensning bruger vores guldsmede en ultralydsrenser. Sådan en kan du også selv få fat i lige
her. Så du selv kan få det skinnende udseende frem på de smykker, du går med til daglig.
Kig ind i butikken på Åløkke Allé 32 i Odense. Vi står altid klar til at hjælpe dig.