Øreringe til dig, som har svært ved at vælge
Har du som så mange andre svært ved at vælge?
Skal den være stor, eller lille, eller måske i en helt anden farve?
Ja, sådan er vi mange som har det, og måske er det slet ikke en dårlig ting, at være en anelse usikker inden man tager nogle af livets store valg..
Lige øreringe hører måske ikke lige ind under den kategori med de helt store valg, dog skal der træffes et valg, da det gælder om at ramme lige de øreringe, som sidder lige i skabet, når det kommer til dig, din personlige stil, og din fremtoning.
Det er her jeg kommer ind i billedet, for er der noget jeg ved noget om, så er det øreringe, og smykker generelt. Til tider er det en anelse ensformigt, men lige i dag kommer det dig til gode, og det glæder mig.
Øreringe guld
I toppen på alle søgeord omhandlende øreringe ligger selvfølgelig øreringe i guld, og det er selvfølgelig fordi, at der er det ultimative valg.
Her får du et sæt øreringe, som ikke ændrer sig i farven (løber an) i hvert fald så længe, at du vælger 14kt guld eller højere karat.
Grunden til at guldet løber an ved lavere karater er den simple grund, at finguld indholdet er meget lavt, og de andre anvendte materialer som sølv og kobber løber an ved brug.
Hvis du vælger dine smykker i 8kt guld, betyder det, at andelen af finguld kun er 333 promille, derudover er vægtfylden på guldet også ca det dobbelte af sølv og kobber.
Med et par guldøreringe ( helst i 14kt ) får du et sæt ørestikker, der kan bæres i mange år frem,
Øreringe sølv
Med et par øreringe i sølv, får du et par øreringe i den smukke lyse farve, som kun sølv har.
I de tidligere år, har vi set en tendens til, at det nærmest kun var forgyldte sølv øreringe, der solgte, men i den senere tid er efterspørgslen på sølv smykker steget markant.
Når du vælger øreringe i sølv, er udvalgte kæmpestort, og der kan vælges mellem de helt klassiske øreringe, som ikke fylder så meget på øret, store hænge øreringe, eller måske ønsker du dig blot et sæt helt neutrale creoler til, at sætte ved siden af dine andre øreringe.
Bonus info om sølv øreringe: De indeholder 925 promille finsølv og resten er som oftest kobber. For år tilbage kom man også nikkel i sølv legeringen, da det gav en flotter og blankere overflade
Nikkel er heldigvis ikke længere lovligt at komme i sølvsmykker, men det bliver stadig brugt i små mængder i bijouterismykker, som også sælges i Danmark.
Ulempen ved at bruge nikkel i smykker er, at kroppen optager en lille del af det, og det derved bliver ophobet i kroppen, da kroppen ikke selv kan udskille det, og derved kan man udvikle nikkelallergi.
Sløjfe øreringe
Ønsker du at være med på den sidste mode med øreringe, så er det helt klart et par sløjfe øreringe, du skal vælge.
Denne gang er trenden virkelig gået hurtigt, og der findes næsten ikke et firma, som ikke laver en udgave af sløjfe øreringen.
Jeg har spurgt mig selv flere gange om, hvad symbolikken i en sløjfe er, da jeg ikke rigtig kan se den.
Måske er det fordi den bare er smuk i sig selv!
Har man mindre børn er sløjfer bare irriterende, da de hele tiden går op og skal bindes igen.
Hvorimod hvis man skal pakke en gave lidt pænt ind, så kommer der altid en flot bundet sløjfe på toppen.
En sløjfe er faktisk et knob, ligesom råbåndsknobet, pælestik og kællingeknuder.
Perle øreringe
Wup, wup så nåede vi til nummer 4 på listen over de mest søgte øreringe på Google nemlig perleøreringe.
Perleøreringe indeholder, som ordet så flot hentyder til, perler.
Der kan være mange forskellige typer af perler på et par perleøreringe, dog er den bedst solgt perle den hvide ferskvandsperle.
Ferskvandsperlen kan næsten komme i alle tænkelige faconer, fra de helt kuglerunde, til aflange, rustikke, barokke, hjerteformede og mange flere.
De findes også i alle tænkelige farver, da man ofte farver ferskvandsperler, så du kan få lige dem du kunne tænke dig.
Den hvide kulturperle, der bliver dyrket i saltvand er også en meget populær perle til øreringe, den kommer dog kun i de lyse nuancer, som changerer fra rosa, hvid, gylden og over i det lettere grå.
Kulturperler er altid runde, eller runde med en lille næse på siden af perlen.
Marguerit øreringe
Marguerit øreringe har eksisteret i mange år, og er et meget kendt smykke i Danmark, da den går langt tilbage gennem kongerækkerne, og ikke mindst er der blevet fremstillet den smukkeste broche da kronprinsesse Ingrid blev gift med kronprins Frederik tilbage i 1938.
Dengang var margueritten fremstillet i platin pyntet med et væld af diamanter, det har virkelig været et overdådigt smykke.
Senere da deres datter Margrethe bliver født i 1940 begynder danske juvelerer, at fremstille margueritten i sølv med emalje.
I dag er der mange firmaer som producerer marguerit smykker, her er de som helt i begyndelse stadig fremstillet med ægte hvid emalje, og sterling sølv.
Den eneste ændring er, at de fleste marguerit øreringe, som bliver solgt i dag også er forgyldte.
Diamantøreringe
Som det gør sig gældende med øreringe fremstillet i guld, gør det sig også gældende for øreringe med diamanter, nemlig, at du får et smykke, som du kan bære i mange år frem.
På billedet herover vises et par rosét ørestikker med en champagnefarvet diamant i midten, og med mindre hvide diamanter i grabbefatninger hele vejen rundt om, hvilket giver ørestikken noget størrelse.
Den bedst solgte diamantørering er, hvor der sidder en enkelt diamant i midten, hvor den bliver holdt i en grabbefatning med henholdsvis 4 eller 6 grabber.
Disse øreringe er næsten altid fremstillet i 14kt rød, rosa eller hvidguld - Jeg har faktisk aldrig set den type fremstillet i for eksempel sølv...
Ofte er disse øreringe en del af en ombytningsserie, hvor du indenfor 2 år kan ombytte dine diamantøreringe til et nummer større ved at betale differencen.
Hoops øreringe
Hoops er det engelske ord for vores gamle dejlige ord creoler, som med tiden stille og roligt er blevet adopteret ind i det danske sprog, som der også sker med så mange andre engelske gloser.
Ordet hoops dækker over ringe man bærer i ørerne, som kan være fremstillet i alle tænkelige materialer.
De creoler vi sælger her i butikken er næsten altid øreringe fremstillet i forgyldt sterling sølv, og der er virkelig mange forskellige typer, at vælge imellem.
Har du flere huller i det samme øre, kan det være en fordel at bære hoops i nogle af dem, da de derved ikke fylder helt så meget på øreflippen.
Øreringe til mænd
Som det er med alle andre typer af smykker, så er det blevet supermoderne at bære dem, og det samme gør sig selvfølgelig også gældende indenfor smykker til mænd.
Specielt er det disse øreringe som på billedet over, hvor der er "diamanter" i ørestikken, som er de mest efterspurgte.
Og jeg kan huske for år tilbage, hvordan alle bare ønskede sig en David Beckham ørestik med en hvid diamant. Hvorfor de lige er efterspurgte i dag ved jeg ikke.
Når vi taler om øreringe til mænd, er det som om, at der er lidt mere lempelige regler til materialerne, hvor stål ofte indgår i materialet. Om det er fordi mænd eller unge fyre har det med, at gøre deres smykker væk, ved jeg ikke:)
Udover diamantøreringene er hoops også en ørering der trender blandt herrerne. De kan også noget, sådan et sæt mærke hoops med en børstet overflade og måske en lille smule mønster på forsiden.
Øreringe til børn
Det er allerede i en meget tidlig alder, at man som pige eller ung kvinde bliver præget med øreringe.
I dag er der utallige ørering designs til børn at vælge imellem, hvor der da jeg var barn var: Hmmmm lad mig se: mariehøner, hjerter, stjerner og sikker også nogle jeg ikke kan huske.
Men i dag er der så mange flotte, at jeg næsten kan blive helt misundelig på ikke længere, at være et barn.
Et lille udpluk af dem er: Enhjørninge, regnbue, prinsessekroner, panda, heste, koala, måner, sløjfer og blomster
Mange af øreringene til børn er med emalje i supersmukke varme farver, så man næsten ikke kan lade være med, at ønske sig dem i gave, eller måske købe dem til sig selv..