Perleøreringe, når du vil tilføje en detalje
Findes der noget, som er meget smukkere end et par perleøreringe med et par helt runde og glatte perler, der bare skinner med alt deres skønhed?
Og ja, det gør der måske nok... Men, der skal virkelig ledes længe efter noget, der på samme tid er lige så enkelt som et par perleøreringe.
Det smarte er, at du kan kombinere dem med nærmest alt, om det så er i guld eller sølv, eller du måske du er kommet til at købe nogle smykker i stål, eller andet crap, som du ønsker at kombinere med perler.
Så ja perleøreringe er meget taknemmelige, ligesom alle andre smykker med perler, hvor det er meget let at sammensætte på kryds og tværs, uden at der er nogen som løfter et øje.
Øreringe med perler
Der findes virkelig mange udgaver af øreringe med perler, og det er heldigvis dig, som bestemmer hvilke øreringe du foretrækker.
Skal det være nogle lange perleøreringe, hvor perlerne hænger under øret, og bevæger sig smukt til dine bevægelser?
Eller ønsker du som på billedet herunder være nogle helt enkle perleørestikker med en rund, glat og skinnende perler?
Faktisk sælger vi nærmest lige dele af den ene type øreringe som den anden, og det er rigtig meget en smagssag, om du ønsker noget, som vækker lidt opsigt, eller måske bare et helt enkelt sæt, der matcher dine andre smykker, og som du altid kan tage i.
Skal perleøreringe være i guld
Ønsker du et par perleøringe fremstillet i ægte guld, så er det naturligvis også en mulighed, og du kan vælge mellem både 8kt og 14kt guld.
Her får du nogle virkelig klassiske øreringe, som du kan have i mange, mange år frem, og hver gang du tager dem frem, vil du glædes.
Vi har et stort udvalg af guldøreringe med perler, også hvor der sidder en lille diamant over perlen, eller hvor der er små diamanter hele vejen rundt om perlerne.
Eller måske søger du et par ægte guld perleøreringe, som hænger, og måske skal de endda være kombineret med andre smykkesten, som gør dem endnu mere spændende.
Muligheder er mange, og det er kun dig som bestemmer.
Perlehalskæde og perleøreringe
Er du på udkig efter det klassiske look, hvor du kombinerer en klassisk hvid perlehalskæde med et par helt klassiske hvide perleøreringe, måske til dit kommende bryllup eller en anden højtid.
Så kan jeg varmt anbefale dig, at du kigger på vores mange perlehalskæder online, hvor der både er kæder med ferskvandsperler og kulturperler i flere forskellige farver, som spænder fra den helt lyse hvide, til den noget mørkere blå og brune.
Har du for eksempel forelsket dig i en helt bestemt perlekæde, hvor du ønsker et matchende par perleøreringe, så de har helt den samme farve.
Så skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os, for vi hjælper meget gerne med at finde det helt rigtig par øreringe til lejligheden.
Glat, rundt og tidløst
Nu har jeg siddet i noget tid, og haft en hel del overspringshandlinger, hvor jeg både har været på toilettet, spist et æble, og afsluttet det hele med et stykke kage.
Det hele lige for at sætte tankerne lidt på gled for det jeg gerne vil skrive, og det er ikke rigtig lykkes for mig i dag, men er det ensbetydende med, at jeg skal lade være?
Nej, Vel det skal jeg da ikke, den må blive efter humøret og opfindsomheden, og derfor også denne overskrift: Glat, rund og tidløs.
En metafor for perle
Faktisk føltes den sidste tid med ham jeg så som et par helt glatte, runde, og blanke perler.
Der hvor du føler, at I kan klatre til tops sammen, og gå hele vejen, og når I næsten er oppe sammen, måske endda hånd i hånd, så slipper han mig, og jeg glider ned igen. Nogle gange er det en langsom rutchetur, og andre gange har det været med fuld drøn.
Der hvor du er sikker på, at du virkelig slår dig, når du lander for foden af perlen.
Her stod han så egentlig bare, og ventede på mig, så vi kunne gøre det hele igen, og på intet tidspunkt var der rigtig fælles fodfæste i længere tid ad gangen.
Jeg forstår ikke hensigten med denne adfærd, og jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at forstå den.
Hvorfor udsætte et andet menneske for dette, og så ovenikøbet med en, som man samtidig siger til, at man er forelsket i hende?
Er det for let at kalde alle for en narcissist?
Så kan jeg selvfølgelig bare trække narcissist kortet, og svinge det rundt i luften foran alle dem, der gider at høre om det.
Har jeg lyst til det, til tider ja, for jeg føler mig uretfærdigt behandlet af et andet menneske, som bare har fyldt mig med løgn.
Og som lige nu formodentlig er ved at gøre det igen med den anden kvinde, som han så samtidig med mig.
Der kommer til at gå noget tid, før jeg kommer til at forstå det, og gad vide om det nogensinde lykkes for mig.
Af åbne spørgsmål har jeg stadig:
1. Hvorfor sige, at man rigtig gerne vil være kærester, når man samtidig med er på Tinder og søger en anden kæreste?
2. Hvorfor hele tiden være sygeligt jaloux, og beskylde mig for alverdens ting, når man selv ligger og knalder med en anden, og tilmed lyver om det?
3. Hvorfor først fortælle mig, at han har fået en anden kæreste, efter jeg selv gjorde det forbi?
Jeg kunne blive ved, men den kommende blog skal også handle om noget, og derfor tager jeg det med hertil, og lad os se hvad tiden bringer af både mysterier og glæder.