Tilbage 25-6-2024 nyhed

Byt dine gamle guldsmykker til nye smykker – Spar penge og skab nye minder!

Byt dine gamle guldsmykker til nye smykker – Spar penge og skab nye minder!

Kan jeg bytte mit gamle guld til et armbånd eller en halskæde?

Der er rigtig mange, som har gamle smykker liggende hjemme i skuffen, som de ikke længere bruger.

Der ligger de så nok så flot, og man mindes da også de forskellige anledninger for, hvorfor man i sin tid enten har fået dem eller arvet dem.

Men måske er det på tide, at guldet igen kommer ud og arbejde for dig, så du kan have glæde af det hver dag.

Og det er faktiske ikke så svært, at få det ombyttet til et nyt smykke ved at betale KUN for arbejdslønnen, og med guldprisernes himmelflugt, er der virkelig mange penge, at spare, og ikke mindst, så kan der komme nye minder ind i dit liv.

Smykker af gammelt guld

Hvad kræver det af mig?

For at det kan lade sig gøre at ombytte sine gamle smykker til noget nyt, kræver det naturligvis, at du går alle dine gemmer igennem og finder det hele frem på en gang.

Her gør det ikke så meget om det er 8kt, 14kt eller 18kt, da vi vejer det hele, og omregner det til den karat, som du ønsker dit nye armbånd eller halskæde i.

Du skal dog påregne, at der er et svind på 12%, som bliver lagt oveni det færdige produkts vægt, da der altid er noget svind.

Det er for eksempel gammelt lækkert skidt, sved, og hvad der ellers er, at finde i gamle smykker.

Armbaand af gammelt guld

Eksempel på armbånd af gammelt guld

På billedet herover er et eksempel på et armbånd ombyttet af gammelt guld, du kan også finde det her.

Det er et anker facet armbånd i 14kt og trådtykkelse 2,0

Til dette armbånd skal der bruges 32gr 14kt + 12% svind, og det koster 4.200,- i arbejdsløn

Den vejledende udsalgs pris på dette armbånd er i skrivende stund: 32.500,-

Ikke mindst derfor er det en god ide lige at kigge gemmerne igennem, og se hvor meget guld man kan skrabe sammen.

Halskaede af gammelt guld

Halskæde fremstillet af gammelt guld

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at få ombyttet dit gamle guld til en halskæde.

Princippet er den samme som for et armbånd.

Her vil en anker facet 1,0mm og 50cm lang halskæde i 14kt med karabinlås koste 1.475,-

Hertil skal der bruges 16,5 gr 14kt guld + 12% svind

Den vejledende pris i skrivende stund på denne halskæde er: 17.800,-

Hvilke typer af halskæde og armbånd kan der vælges

Der kan vælges mellem nærmest et utal af mønstre til din halskæde, eller armbånd.

Hvis du ønsker en pris på et af disse mønstre, så er du altid velkommen til at kontakte os på: mail@perlenodense.dk eller på telefon: 66114210, og få en uforpligtende pris.

  • Singapore
  • Anker Facet
  • Bismark
  • Mursten
  • Kongekæde
  • Panser
  • Figaro
  • Geneve

Alle de ovenstående mønstre er gode gamle traditionelle designs, som har været brugt lige siden ruder konge var knægt, og det er længe siden.

Alle armbånd og halskæder er massive og kommer enten med en karabinlås eller en kasselås.

Du kan vælge at ombytte til et nyt armbånd eller halskæde i 8kt eller 14kt guld.

Inden du kontakter os angående en pris, kan det være en god ide at have bare lidt styr på, hvor meget guld du har. Du kan sortere det i karater, og veje det på en bagevægt, så skal vi nok hjælpe dig med at finde det smykke, som passer bedst til dig.

Herunder kan du se de forskellige karater og stemplerne for dem. 

Karat stempler for guld?

  • 8 karat = 8kt / 333
  • 9 karat = 9kt / 375
  • 14 karat = 14kt / 585
  • 21 karat = 21kt / 875
  • 22 karat = 22kt / 917
  • 24 karat = 24kt / 999

Er der ikke et karat stempel i dit guldsmykke, men derimod 2 X navnestempel, så er det fremstillet i 8kt / 333, da det i tidernes morgen gerne måtte stemples således.

 

Del denne artikel