Tilbage 24-11-2024 nyhed

Er et børneur den bedste start på livet, og virkeligheden?

Er et børneur den bedste start på livet, og virkeligheden?

Er det i virkeligheden en god gave at forære et ur til et mindre barn?

Hvornår er det, at man skal lære at komme til tiden?

Det at forpligte sig til virkeligheden, blive voksen og drage ansvar for sig selv, og dem som omgiver en.

Er det allerede, når man stadig er en lille dreng, eller en lille pige, at man skal lære at begå sig i virkeligheden, og holde øje med tiden?

Til tider at stå alene fordi hjulene drejer så forfærdelig hurtigt i de voksnes liv, at man næsten ikke engang kan nå at følge med.

Og nu er man samtidig med også udstyret med et ur, så man kan klare det selv, og være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, som man måske ikke engang selv er herre over.

Min salgstale for at vælge lige et børneur ligger her på et meget lille sted.... Men pyt, avancen på ure er så lav, at det nærmest ikke kan svare sig at sælge dem.

Og er der en eller to, der herved vil skrue lidt ned for kapløbet om at nå det hele, så er det, det hele værd.

Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet

Er det ikke meget bedre, at lære dine og mine børn, at man kommer så meget længere ved at opføre sig ordentligt, og respektfuldt overfor andre mennesker?

Det, at kunne stå op om morgenen, måske endda uden at kigge på klokken, drage ud i verden uden at være bange for hvem, eller hvad, man møder på sin vej.

Uden at skulle fortryde sine tidligere handlinger, at føle sig forkert, og misforstået, måske endda hævngerrig.

Som skiltet herover siger så smukt:

Hvis du får muligheden for at behandle andre mennesker på samme måde, som de behandlede dig. Så håber jeg, at du vælger at gå en anden vej. 

(Og gøre det bedre)

Det at kunne tilgive, ikke at bære nag, ikke absolut kun at kunne se virkeligheden fra sin egen lille bitte navle, og ikke at søge den søde hævn, som selvfølgelig ville være nærliggende.

Hvor vil der på denne måde blive af alle uvenskaberne, som udløser intriger, uenigheder, dårlig energi, drama, og ikke mindst krige.

Øreringe til børn

Børneure med fantastiske motiver

Det skal ikke være så trist det hele, og her kommer da også en lille salgstale om ure til børn.

Om det så skal være et drengeur, eller et pigeur, så har vi et pænt udvalg af dem i de smukkeste farver, og ret søde designs.

Til drengene finder du ure med motiver dom fodbolde, biler og dem, der har en hel neutral baggrund.

Til pigerne er der et lidt større udvalg af ure, da der er et ret stort udvalg med hjerter, enhjørninge, heste og sommerfugle i alle mulige lækre lyse pigefarver, hvis man altså må kalde det således.

Du kan vælge mellem om der skal være tal i urskiven, eller om det blot skal være helt enkle streger til at aflæse klokken med.

Min erfaring siger dog, at det letteste er, når man skal lære tiden, er dem hvor der er tal i skiven.

Drengeur

Drengeure til en aktiv livsstil

Er drenge mere aktive end piger?

Det er de måske, når det kommer til det fysiske, hvor piger er mere eftertænksomme, og leger mere små lege i deres hjerner, og med dukker eller lignende.

Hvor de allerede fra helt små får indprentet, hvad det vil sige at være en kvinde. 

Måske, i stedet for at forære dem et ur i gave, så skal vi forære dem det, at kunne sætte grænser, og sige:

Hertil og ikke længere!

Når det er lært, så tror jeg, at det vil spare kvinder for enormt mange bekymringer, og måske endda overlast, om det er verbalt eller fysksisk.

Det at lære dem, at kunne stå op for sig, og sige fra, når mavefornemmelsen er der, og det ikke længere føles rart.

Lære dem at række ud, og tro på dem selv, og, at det ikke er forkert, at bede om hjælp.

For det er aldrig modtagerens skyld, og det vil det aldrig blive, uanset hvad der bliver fortalt, skrevet, sagt, hvisket, eller råbt!

 

Del denne artikel