Vis din kærlighed med et hjerte?
Der er mange måder, hvorpå man kan vise sin store kærlighed til et andet menneske, og et af dem er at forære hende, du holder af, et smykke med et hjerte.
Det kan være en halskæde med et lille diskret hjertevedhæng, men det kan selvfølgelig også være et armbånd eller måske et par øreringe.
Da dette er en smykkeblog, så er min tilgang til forskellige typer af hjerter naturligvis farvet heraf!
Der er ikke nogen, der siger, at et hjerte skal være et smykke for, at det betyder ægte kærlighed.
Du kan også tegne et lille hjerte til hende, måske på hendes madpakke eller i duggen på spejlet, inden du tager afsted, så hun kan glædes over din tanke på hende, når hun ser det.
3 ting du skal fravælge ved en mand
Herover fik du lidt om, hvad man kan gøre for at vise sin kærlighed til et andet menneske.
Nu vil jeg komme med lidt om, hvad du i hvert fald ikke skal gøre, da jeg netop er kommet ud af et meget kort, og ikke mindst stormfuldt forhold.
Og ja, det er faktisk svært at skrive, uden at det kommer til at lyde som om, det kun er ham, der er noget i vejen med, og at jeg ønsker at have ret i alle ting.
Der er dog nogle ting, jeg med sikkerhed ikke ønsker:
- Der er ikke meget værre end en mand, der ikke stoler på dig, hvor du hele tiden skal stå til ansvar for deres tanker og ikke mindst tankespind.
- En mand, der taler rigtig meget om sig selv, og når du forsøger at komme til orde, så har han oplevet noget, der er tifold vildere og sjovere, som han lige skal byde ind med.
- En mand, der ikke taler sandt / lyver. En mand, der siger ét, og herefter ikke følger op på det lovede, og måske nærmest gør det til din skyld, at han ikke gjorde det!
Smykker med hjerter
Det var rigtig meget om, hvad du, og ikke mindst jeg, skal gå i en stor bue udenom, og det er nok mest rettet til mig selv.
Derudover skulle dette være en blog om smykker med hjerter, og så kommer det alligevel mest til at handle om ham, som jeg lige har set og afsluttet det med.
Men hvem bestemmer, hvad jeg må skrive her? Det er trods alt min blog, og her er der ikke nogen, som skal bestemme mine tanker, andet end almindelig pli og respekten for andre mennesker.
Når alt det ovenstående nu er sagt om, hvad jeg ikke ønsker ved en mand, så må jeg da også lige tilføje, at det hele ikke var dårligt.
Der var selvfølgelig også rigtig, rigtig mange gode ting ved ham, ellers ville tanken om en kommende kæreste slet ikke have været oppe at vende.
Han var utrolig nem at være sammen med, når vi var hjemme, og ikke blev forstyrret af udefrakommende elementer, som f.eks. beskeder på telefonen.
Det var enormt hyggeligt og rart, og det føltes lidt som om, vi havde kendt hinanden hele livet.
Følg dit hjerte
Der er så mange skræmmekampagner derude om alt det, man skal passe på med, og til sidst bliver man da også helt nervøs for at komme til at træde ved siden af.
Og derfor er det også vigtigt, at du og jeg stopper op og mærker efter, om det føles godt og dejligt, og føles det hele fantastisk, så er det nok også, fordi det er det.
Er der til gengæld lidt for mange ting, hvor du tænker: "Arghhhh, sagde han lige det?" eller "Hvorfor lytter han ikke til mig?" eller "Du skal forsvare dine valg og dine veninder."
Så er det måske ikke så godt alligevel, og måske skal du alliere dig med en god veninde eller en ven, som kan hjælpe dig med dine tanker, så du ikke kommer til at gå og være i tvivl om, det nu også er rigtigt, det du selv tænker.
Giv et hjerte til dine veninder
Efter lidt nærmere eftertanke er det måske dine veninder, der fortjener et hjerte!
For er de dine rigtige veninder, så vil de stå ved din side for altid, og være der for dig, når du har brug for dem. De vil tage din ryg og være med til at kæmpe din kamp.
De vil glæde sig sammen med dig over din lykke og hjælpe dig med at komme op fra afgrunden, når du en gang imellem lander der uden selv at ville det.
Derfor: Giv et hjerte og et kys til dine bedste veninder, og husk at anerkende dem og sige tak, fordi de er der hos dig.