Diamanter - Den ultimative smykkesten
Diamanter har i generationer været den smykkesten, som har været mest eftertragtet grundet dens farve og smukke spil, når lyset lander på den.
En "rigtig" diamant kommer fra sammenpresset kul, som har lagt under jordens overflade i millioner af år, og på grund af presset er blevet til det, man også kalder for en rådiamant.
Egentlig er der ikke meget ved den diamant, som der bliver gravet op fra undergrunden, da den endnu ikke er slebet, og har fået sine facetter.
Diamanter lige fra minen
Uhhh, det er et kæmpe emne, som jeg har begivet mig ud i, og tankerne kommer hele tiden springende med, hvad man lige kan skrive og funny facts.
Lad mig se om jeg får det hele med, og hvis ikke, så må jeg lave endnu en blog med yderligere detaljer.
Når diamantstenen bliver gravet frem, kan den have mange forskellige farver og former.
Som det ses på billedet herover af en ring med rådiamanter, kan de være næsten helt sorte som disse med en rå overflade.
Denne type diamanter sliber man som regel ikke, da de aldrig vil kunne få det smukke spil, som ses i de traditionelle diamanter, da farven er helt gal på den.
Derfor koster disse diamanter heller ikke en brøkdel af en "rigtig" diamant.
Der bliver også gravet mange bittesmå diamanter op, hvor de er så dårlige, at de ikke kan bruges til smykker, og bliver derfor brugt til værktøj i industrien.
Da diamantens hårdhed gør, at de ikke lige bliver slidt, og kan skære / bore sig nærmest gennem alt.
Fra rådiamant til brillant

Når du har din rådiamant, og den er gået gennem nåleøjet hvad angår størrelse og klarhed, så skal den slibes.
Langt de fleste diamanter bliver slebet med det velkendte brillantslib, hvor den får 58 facetter på den helt rigtige måde, så solens lys kommer helt til sin ret, og reflekterer lyset.
Diamanter er alle dage blevet slebet for, at få det smukke frem i sig. Dog var der langt færre facetter i gamle dage, da man ikke havde den samme teknologi, som man har i dag.
Dette slib bliver også kaldt for old cut.
Til tider har vi kunder, der kommer ind med diamantringe med den type sten, og det har også sin charme, da man ved, at det er en ring der er blevet passet på, og som har en historie, der går langt tilbage i tiden.
Brillantslib
Det bedst kendte slib til diamanter og selvfølgelig også til mange andre smykkesten er brillantslibet, men der findes også mange andre metoder til, at slibe en diamant, så den står bedst muligt frem.
Mange tror fejlagtigt, at en brillant altid er en diamant, men sådan er det slet ikke.
Brillant er slibet, og det vil derfor sige, at man faktisk kan slibe alt med brillantslib uden, at det bliver til en diamant.
Min far grinede altid af de kunder, der kom forbi ham, og glade fortalte ham, at de havde den største og smukkeste brillant....
Når en diamant først er kommet op og set dagens lys, kommer der en lang proces, hvor diamanten bliver vurderet ud fra de 3 Cér - Clarity, Cut og Carat.
Der bliver derfor taget højde for diamantens farve, hvor de klareste er de mest eksklusive, sammen med de naturligt farvede diamanter som pink og lyseblå.
De vil selvfølgelig også blive vejet for at finde karaten.
Og til sidst vil man vurdere hvilket slib, der passer bedst til diamanten. Der skal dog siges, at dette kun foregår ved de større diamanter.
Ønsker du dig et diamant smykke, måske en
diamantring eller et par ørestikker med diamant?
Jamen, så skal du ikke holde dig tilbage, men tage et kig på siden.