Ofte får vi spørgsmålet om, hvordan en perle bliver til, og om den nu er ægte.
Min opfattelse er, at der er rigtig mange, som ikke aner, hvordan en perle bliver til, og at det som oftest skyldes en stor hjælp fra et menneske for, at der bliver skabt en perle.
Hvordan bliver perler til?
Perledannelsen er en fascinerende proces, der kombinerer naturens kræfter med menneskelig finesse, især i moderne perleproduktion.
Det hele begynder, når et irritationsmoment, som for eksempel et lille sandkorn, trænger ind i en musling eller østers.
For at beskytte sig mod dette irriterende element, begynder bløddyret at udskille perlemor, som er et glansfuldt materiale, der danner et lag omkring fremmedlegemet, og det herefter bliver til en skøn perle.
I naturen sker denne proces tilfældigt, og der kan komme mange forskellige perleformer ud, men på perlefarme accelereres og kontrolleres den ved at indsætte et stykke væv eller en perlemor-perle i muslingen.
Dette kaldes også for podning, og det sætter gang i perledannelsen. Denne metode giver mulighed for at producere perler i specifikke former og størrelser, hvilket udvider anvendelsesmulighederne i smykkedesign.
Her kan nævnes en del forskellige former som: Ris, hjerter, cornflakes, ovale perler, firkanter og mange, mange flere. Dette er blot et spørgsmål om formen på fremmedlægemet, som bliver isat muslingen.
Hvad er en ægte perle?
Jo længere tid perlen er i muslingen, jo flere lag perlemor tilføjes der til perlen, hvilket forbedrer perlenes kvalitet ved at øge størrelsen, glansen og glatheden.
Denne langsomme og omhyggelige proces resulterer i dannelsen af smukke perler, der kan bruges i en række smykketyper, og lige for tiden er perlehalskæder i virkelig høj kurs.
Ægte perler er betegnelsen for næsten alle perler, som vi kender dem i dag. Det vil sige, at også perler, der bliver fremstillet ved hjælp af en menneskelig indgriben, er betegnet som en ægte perle.
De perler, som ikke er ægte, er dem, hvor der bliver lagt en form for fiskeskæl rundt om en lille kugle, så de næsten ligner en ægte perle.
Og ikke at forglemme naturperler, dem som vi alle drømmer om, når vi køber en perle. Der hvor vi drømmer os tilbage til et skønt paradis, hvor børnene leger, og de voksne soler sig.
Der hvor man åbner en musling for at spise den, og der ligger en skønhed af en perle indeni. Ja, jeg er ked af at sige det, men det findes stort set ikke længere, men lad os bevare drømmen og fantasien, da den er dejlig og smuk.
Uægte perler?
Hvad er en uægte perle? Det er en perle, som beskrevet ovenfor, hvor der bliver lagt et lag af fiskeskæl eller perlemor rundt om en kugle.
Nu spørger du måske dig selv, om det er let at se forskel på en ægte og en uægte perle, og her vil jeg sige ja, det er det. Det kræver dog lidt øvelse.
Som oftest kan man i siden af hullet på perlen se, at der ligesom er lagt et lag udenom noget andet, og det ligesom skaller lidt, eller at man med en negl kan tippe det op. Kan man det, ja, så er perlen ikke ægte.
Desuden skifter de uægte perler lidt farve med årene, og de bliver lidt mere gule, nærmere nikotingule med årene. Dette ses lettest, hvis du lægger dine perler ovenpå et hvidt stykke papir, da farveforskellen så vil være markant.
Igen andre gange synes jeg, at der ligesom er et mønster på perlen, lidt printet agtigt, i hvert fald er perlens overflade ikke lækker glat og blød.
Og den sidste lille regel er, at sidder dine perler på noget, som er uægte, altså som ikke er sølv eller guld, så er det som oftest ikke ægte perler.
Hvor lang tid tager det at lave en perle?
Det tager flere år at producere en perle. Jo længere tid podningen ligger i muslingen, des flottere bliver perlen, da den da danner flere lag rundt om vævet, hvilket gør, at den får en smuk glans og en silkeblød overflade.
Det tager alt fra 18 måneder og op til 4-5 år at producere en perle, alt efter hvilken type perle det er, og hvilken kvalitet man ønsker at opnå.
Hvilke typer perler findes der?
Som du kan se på billedet herover, så er der stor variation på perler. De kan være runde, aflange, barokke, kæmpe store eller bitte små, der er som sådan ingen regler.
Det samme gør sig gældende med farverne, jeg tror, at du nærmest kan finde lige præcis den farve, som du ønsker dig.
Dog er grundfarverne ved ferskvandsperler og kulturperler den hvide farve, som kan changere over i det rosa og gullige.
Ferskvandsperler:
Ferskvandsperler dannes i en muslingeskal i søer og floder. De produceres for det meste i lidt større ”grupper” af perler, hvor der kan være op til ca. 50 stk. i hver musling, dette igen afhængigt af hvilken kvalitet af perler der ønskes.
Det gør sig naturligvis gældende, at jo færre perler der er i en musling, jo dyrere bliver perlerne.
Det tager ca. 4-6 år at fremstille en ferskvandsperle, og muslingerne kan blive handlet flere gange på vejen fra muslingelarve til en voksen musling, som kan producere perler.
Folk tror ofte, at ferskvandsperler ikke er ægte, men de er ligeså virkelige og ægte som saltvandsperler.
En musling kan blive op til 150 år.
Saltvandsperler:
Saltvandsperler dannes i en østersskal i havet. Det tager mellem 6 og 18 måneder, og typisk kommer der her kun få stk. ud af en musling ad gangen.
Saltvandsperler er mere kostbare end ferskvandsperler, da det er et begrænset antal perler, som kan dyrkes af gangen.
En af grundene til, at saltvandsperler er markant dyrere end ferskvandsperler, er også, at der er et stort spild af perler, som ikke rigtig bliver til noget, og derfor må kasseres.
Kulturperler:
En kulturperle dannes ved menneskets hjælp, og er et samspil mellem menneske, musling og natur. Dette begyndte man på, da perler skabt naturligt er meget sjældne og dyre.
Når en kulturperle dannes, kan man også bestemme, hvilken form perlen skal have på forhånd, ligesom med alle andre perler. Derfor findes der både runde, ovale, dråbeformede og hjerteformede perler.
Man kommer en lille rund kugle/væv ind i muslingen, og sætter den i vandet igen, hvor muslingen så producerer perlemor, som den lag på lag fører på den isatte kugle.
Naturperler:
Naturperler er perler, der er dannet fuldstændigt naturligt OG ingen kerne har, eller på nogen måde blevet hjulpet på vej ved hjælp af et menneskeskabt fremmedlegeme. Naturperler er 100% perlemor.
Keshiperler:
Dannes når muslingen ”spytter” den menneskeindsatte kerne/irritationsmiddel ud, men hvor perlemorprocessen allerede er gået i gang. Det er næsten umuligt at finde en rund keshiperle – men det gør dem ikke mindre smukke.
Tahitiperler:
Dyrkes i saltvandet omkring Tahiti, som navnet også indikerer. Perlen stammer fra den sortlæbede musling, Pinctada Margaritifera, hvis perlemor giver en helt utrolig glans.
Tahiti perlerne kommer i farver fra helt lys sølvgrå, til blå, grønlige og sorte. Tahiti perlen kommer i flere former - Baroque, dråbeformede og de helt runde perler, som også er de mest værdifulde perler.
Forståelsen af, hvordan perler bliver til, giver en dybere værdsættelse af deres skønhed og den tid og omhu, der ligger bag.